Overpumpning
Aarsleff Rørteknik har gennem årene udviklet sig til en international koncern, som gennemfører opgravningsfri fornyelsesprojekter i mange lande. Uanset hvilken fornyelsesopgave, vi står overfor, indgår overvejelser omkring etablering af overpumpning altid i planlægningsfasen. Sådan har det altid været hos Aarsleff Rørteknik, da vi betragter overpumpning som en integreret del af en samlet fornyelsesproces.
Vi råder i dag over markedets mest avancerede udstyr til overpumpning. En stor del af dette udstyr har vi selv udviklet i takt med, at vi har udviklet nye metoder og teknikker til opgravningsfri fornyelse.
Vi tilpasser altid overpumpningsløsninger til den enkelte opgave. Store som små. Vi lægger os ikke fast på en løsning, før vi kender forholdene omkring hver enkelt opgave til bunds. Generelt er vanskelige adgangs- og arbejdsforhold den største udfordring ved etablering af overpumpning. Det gælder blandt andet ved store opgaver, hvor vi ofte må anvende store generatorer for at kunne generere strøm til de enorme pumper, som vi råder over. Faktisk råder vi over så stort et antal pumper, at vi i vidt omfang udlejer dem.
Vi pumper i dag i både bløde slanger og i store PE-rør, som vi svejser sammen. Udviklingen på området betyder, at vi i forbindelse med de fleste fornyelsesprojekter har en række alternativer at vælge i mellem, når vi skal etablere overpumpning. Vi kan eksempelvis grave slanger og rør ned eller føre dem over veje. I nogle tilfælde lader vi endda slanger og rør med spildevand ligge i et vandløb. Ved moderate vandmængder kan vi også etablere slangebroer, som selv bybusser kan køre over. For os er det altid vigtigt at minimere generne for omgivelserne.
|