Stikledninger
Aarsleff Rørteknik har i mere end 30 år udviklet effektive metoder til opgravningsfri fornyelse af forskellige typer ledninger. I jorden og i bygninger. Vandrette og lodrette. Det væsentligste resultat af vores udviklingsarbejde er Aarsleff Strømpeforing, som er en polyesterforing, som vi krænger ind i nedslidte ledninger. Med Aarsleff Strømpeforing fornyer vi blandt andet afløbsledninger, industriledninger og toilet- og køkkenfaldstammer.
Aarsleff Strømpeforing er den optimale løsning til fornyelse af stikledninger. Vi undgår at grave de nedslidte ledninger op, vi minimerer generne for omgivelserne, vi gennemfører fornyelsen på kort tid, og vi sikrer en væsentlig reduktion af omkostningerne sammenlignet med traditionel fornyelse.
Når vi skal forny en stikledning, indleder vi altid arbejdet med en tv-inspektion efterfulgt af en rensning af den pågældende ledning. Tv-inspektionen registrerer også præcist, hvor stikledningen er koblet på hovedledningen.
Efter vi har klarmeldt en ledning til fornyelse, blæser vi i nogle tilfælde en tynd plastpose ind i ledningen. Plastposen beskytter mod ind- og udsivning under selve strømpeforingen. Når plastposen er på plads, indfører vi en nøjagtigt opmålt Aarsleff Strømpeforing ved hjælp af trykluft. Strømpeforingen finder selv vej gennem stikledningen, og kan passere bøjninger på op til 90 grader. Vi følger hele processen fra en tv-bil. Hærdning af strømpeforingen sker ved hjælp af damp eller LED, som er dioder, der udsender lys. Efter blot nogle få timer kan vi afslutte arbejdet og tv-inspicere strømpeforingen, som nu er hård og slidstærk. Den afsluttende tv-inspektion er en integreret del af vores målrettede arbejde med altid at registrere og dokumentere kvaliteten af vores fornyelsesarbejde.
|