Industriledninger

Ved hjælp af Aarsleff Strømpeforing og andre specialprodukter er Aarsleff Rørteknik i stand til at forny komplicerede ledningssystemer i industrivirksomheder uden opgravning. Og dermed også uden væsentlige driftsforstyrrelser.

De mange forskelligartede opgaver, som vi står over for i store og små industrivirksomheder, stiller store krav til vores medarbejdere. Det er vigtigt, at vores medarbejdere kan sætte sig ind i den enkelte virksomheds situation for derigennem at kunne vælge den optimale fornyelsesmetode. En af de store udfordringer i forbindelse med fornyelsesprojekter i industrivirksomheder er, at produktionsapparater ændres, ombygges og udvides gennem årene. Dette resulterer ofte i meget komplekse ledningsnet samt vanskelige adgangsforhold. Dette har blandt andet betydet, at vi gennem årene har udviklet anlæg, som vi kan anvende under selv meget ekstreme forhold.

Vi fremstiller Aarsleff Strømpeforing i alle længder og i godstykkelser fra 3 mm til 50 mm. Der er mange fordele forbundet med at anvende Aarsleff Strømpeforing. Den er yderst robust, og den finder den selv vej gennem retnings- og højdeændringer. Vi fremstiller alle strømpeforinger, så de passer præcist til hver enkelt ledning.

Et fornyelsesprojekt i en industrivirksomhed finder sted i et meget tæt samarbejde med den pågældende virksomhed. Udgangspunktet for alle fornyelsesprojekter er en grundig tv-inspektion, som dokumenterer et ledningssystems præcise tilstand samt behovet for rensning. Når en nedslidt ledning er klargjort, krænger vi ved hjælp af vand eller trykluft en strømpeforing i blød tilstand ind i ledningen, eksempelvis fra en brønd. Når strømpeforingen er på plads i den nedslidte ledning, hærder vi den. Resultatet er en tæt og robust ledning med en forbedret gennemstrømning.


Kontakt os

Rørteknik salg

+45 8744 2222
rortekniksalg@aarsleffpipe.com