Hovedledninger
Aarsleff Strømpeforing er en effektiv løsning til opgravningsfri fornyelse af såvel vandrette som lodrette ledninger i bygninger og i jorden, herunder hovedledninger. Aarsleff Strømpeforing er et resultat af et mange års målrettet udviklingsarbejde. Et arbejde, som stadig finder sted. En Aarsleff Strømpeforing har som den eneste på markedet en forventet levetid på op til 100 år.
Aarsleff Strømpeforing består af syrefast polyesterfiber imprægneret med harpiks. Vi fremstiller strømpeforingen i alle længder og i godstykkelser fra 3 mm til 50 mm. Vi kan skræddersy strømpeforinger, således at hovedledninger med forskellige dimensioner kan fornyes i én arbejdsgang. På den måde kan vi forny adskillige hundrede meter ad gangen.
Vi indleder altid fornyelsen af en hovedledning med at gennemføre en grundig tv-inspektion, som blandet andet dokumenterer en lednings præcise tilstand, stikledningers placering samt behovet for rensning. Når en nedslidt hovedledning er klargjort, krænger vi ved hjælp af vand eller trykluft en strømpeforing i blød tilstand ind i ledningen, eksempelvis fra en brønd. Når strømpeforingen er på plads i den nedslidte ledning, hærder vi den med vand eller damp.
Valg af hærdningsmetode afhænger af den pågældende hovedlednings dimensioner. Efter endt udhærdning åbner vi start- og slutbrønd samt eventuelle mellembrønde. Desuden genåbner vi stikåbninger ved hjælp af en cutter. Endelig foretager vi en afsluttende tv-inspektion af det færdige resultat og udarbejder dokumentation for den udførte fornyelse. Vi fornyer ofte hovedledninger fra brønd til brønd, men start- og slutpunkt kan også være en opgravning, en ophugning eller lignende.
|