Brøndannullering

Aarsleff Rørtekniks metoder til annullering af ubrugte brønde er baseret på den nyeste strømpeforingsteknologi.  Vi kan i dag annullere alle typer brønde effektivt. Uanset om hovedledningen allerede er fornyet med Aarsleff Strømpeforing eller ej.

Når vi annullerer en brønd ved hjælp af Aarsleff Strømpeforing, lader vi ofte en eventuel gennemgående strømpeforing i hovedledningen forblive uåbnet i forbindelse med den pågældende brønd. I de tilfælde hvor hovedledningen ikke er gennemgående, installerer vi en ny kort strømpeforing i hovedledningen. Det sker fra den brønd, der skal annulleres.

Efterfølgende fylder vi brønden op med sand eller beton, afhængig af brøndens dimension. Uanset hvilken metode, vi anvender, sikrer vi en effektiv brøndannullering. I de tilfælde, hvor en brønd muligvis skal genåbnes på et senere tidspunkt, anvender vi sand som opfyldningsmateriale.

Før opfyldning med beton eller sand fjerner vi eventuelle kegler. På den måde sikrer vi, at der bliver så meget plads som muligt i brønden. Vi borer også huller i banketten eller brøndsiden, således at indtrængende vand kan sive væk, og således at grundvandsspejlet i brønden har samme niveau som udenfor.

Herefter fylder vi op med beton eller sand. Anvender vi sand, skal det komprimeres for at undgå sætningsskader. Til sidst retablerer vi belægningen. Brønden er nu effektivt annulleret.
Vi anbefaler, at brønde under 1 m fyldes med beton, idet en komprimering af sand ikke er mulig ved små brønddimensioner.
 


Kontakt os

Rørteknik salg

+45 8744 2222
rortekniksalg@aarsleffpipe.com

Reference