Ventilationskanaler og skorstene
Aarsleff Rørteknik er specialister i indvendig fornyelse af ledningssystemer. Vi har i mere end 30 år fornyet både lodrette og vandrette ledninger ved hjælp af Aarsleff Strømpeforing. I dag kan vi forny næsten alle typer ledninger; herunder også ventilationskanaler.
Vi oplever en stigende efterspørgsel på fornyelse af utætte ventilationskanaler og skorstene. Især fra ejere af ældre beboelsesejendomme. I mange ejendomme er der desuden ofte ubenyttede skorstene. Disse ubenyttede skorstene kan vi konvertere til ventilationskanaler med et forbedret indeklima som resultat. Utætte skorstene og ventilationskanaler fornyer vi med Aarsleff Strømpeforing, som er en fleksibel, billig og effektiv metode. Aarsleff Strømpeforing er fremstillet af syrefast polyesterfilter, og har en forventet levetid på 100 år.
Når vi skal forny en ventilationskanal eller en skorsten, gennemfører vi først en indledende tv-inspektion, således at vi får et præcist overblik de udfordringer, vi står overfor. I langt de fleste tilfælde er det nødvendigt at rense eksempelvis en skorsten, før vi kan installere Aarsleff Strømpeforing.
Rensningen foregår under løbende tv-overvågning.
Vi installerer Aarsleff Strømpeforing i blød tilstand fra selv vanskeligt tilgængelige adgangshuller. Når strømpeforingen er på plads, hærder vi den ved hjælp af den metode, der passer præcist til den aktuelle opgave. I nogle tilfælde tager det kun nogle få timer at gennemføre hærdningsprocessen. Vi afslutter arbejdet med endnu en tv-inspektion, som blandt andet fungerer som dokumentation for, at fornyelsesarbejdet er gennemført på det rette kvalitetsniveau. Til sidst tilslutter vi den fornyede skorsten eller ventilationskanal til eksisterende systemer.
|