Produktion
Aarsleff Rørteknik har siden 1979 specialiseret sig i opgravningsfri fornyelse af ledningssystemer. Det er en kompliceret opgave at gennemføre fornyelsesprojekter, uanset omfanget af opgaverne. Vi skal ofte forny ledningssystemer under meget vanskelige forhold og på kort tid. Dette stiller naturligvis store krav til vores produktionsapparat, som skal være både effektivt og fleksibelt, da hver enkelt opgave er unik.
Udviklingen er gået stærkt siden 1979, og vi har konstant udviklet og forfinet vores produktionsapparat. Vi erfarede allerede for mange år siden, at vi opnår den bedste kvalitet for vores kunder ved selv i meget høj grad at have kontrol over produktionen. Vi fremstiller således selv Aarsleff Strømpeforing og andre specialprodukter på vores moderne fabrik i Hasselager.
En vigtig del af vores produktion finder naturligvis sted ude på pladserne i forbindelse med de enkelte opgaver. Vi råder i dag over et stort antal specialbyggede anlæg til opgravningsfri fornyelse. Adskillige af disse anlæg kan opdeles i små mobile enheder, således at de med truck eller kran kan flyttes ind på områder med selv meget begrænset plads. Vi råder også over specialanlæg, der kan åbne stik i hovedledninger, selv om vi kun har adgang fra en enkelt brønd.
Tv-inspektion er i dag en integreret del af vores produktion, og vi har derfor udviklet vores egne avancerede anlæg. Disse anlæg betjenes af specialuddannede operatører.
Vi anvender altid materialer af høj kvalitet i vores produktion, og vi bruger store ressourcer på videreudvikling af alle dele af vores produktionsapparat. Produktionen på såvel fabrikken som ude på pladserne foregår under konstant overvågning af vores eget laboratorium.
|