Fokus på stikledninger

I takt med at Aarsleff Rørteknik har udviklet stadig mere avancerede teknikker til såvel tv-inspektion som fornyelse af stikledninger, er mange ledningsejere for alvor begyndt at fokusere på den ofte meget dårlige kvalitet af mange stikledninger. Selv om dimensionerne i mange tilfælde er små, og der ofte er bøjninger, kan vi tv-inspicere og forny stort set alle stikledninger uden opgravning.

En af de mange kommuner, der har fokus på stikledningernes tilstand, er Københavns Kommune. Københavns Energi gennemfører således et stort systematisk arbejde med at undersøge og forny stikledninger. Undersøgelserne har blandt andet vist, at tilstanden i stikledninger generelt er dårligere end i hovedledningerne. Af de første 10.000 undersøgte stik, skulle ca. 25 % fornyes.

Gennem årene er trafikbelastningen øget betragteligt. Det har skabt mange brud på de ofte højtliggende stikledninger, især til vejbrønde. Mange steder er der brud på mere end 50 % af disse stik.

Københavns Energi har særlig fokus på stikledningerne i alle de store indfaldsveje og i alle gader og pladser med mange handlende i den indre by. Her vil Københavns Energi undgå akutte reparationer og opgravninger til gene for beboere, erhvervsdrivende og trafik. Derfor samarbejder Københavns Energi med Aarsleff Rørteknik om fornyelse af stikledninger ved hjælp af Aarsleff Strømpeforing. For at minimere generne gennemfører vi ofte fornyelsen af stikledninger om natten.

10-20 % af stikledningerne er ikke længere i brug. Disse lukker vi automatisk, når vi installerer Aarsleff Strømpeforing. Herved forringer vi også livsbetingelserne for rotter.

Omfanget af projektet stiller særlige krav til et tæt samarbejde, hvor alle præcist kender deres opgaver.


Københavns Energi

For mere information

+45 8744 2222
rortekniksalg@aarsleffpipe.com