En opgravningsfri løsning i Ebeltoft
Ebeltoft Kommune stod i foråret 2005 over for at skulle skifte fjernvarme- og vandledninger i både Ebeltofts smukke gågade og i de tilstødende veje. I forbindelse med projektet foretog kommunens kloakforsyning en tv-inspektion af kloaksystemet i de berørte gader.
Aarsleff Rørteknik fik til opgave at gennemgå resultaterne af tv-inspektionerne for at vurdere, om det var muligt at forny spildevandssystemet uden opgravning. Tv-inspektionerne dokumenterede, at langt størstedelen af ledningsnettet med fordel kunne fornyes ved hjælp af Aarsleff Rørtekniks opgravningsfri metoder. Der var faktisk flere gode grunde til at vælge en løsning baseret på Aarsleff Strømpeforing.
For det første var hovedledningen i gågaden, Adelgade, blevet strømpeforet i 1980’erne. Tv-inspektion viste, at den var i fin stand med en forventet restlevetid på mere end 80 år.
For det andet var stikledningerne til hovedledningen i dårlig stand, men tv-inspektionerne viste, at vi kunne forny langt de fleste. Hver 10. stikledning var ikke længere i brug, så dem kunne vi annullere.
For det tredje lå fjernvarme- og vandledninger ikke særlig dybt. Så på trods af at de skulle graves op, ville en yderligere opgravning ned til kloakledningerne forlænge den samlede arbejdsperiode væsentligt. Desuden ville opgravning af stikledninger tæt på de gamle huse være problematisk og desuden give mange forstyrrelser for beboere og erhvervsdrivende i området.
Sidst, men ikke mindst, så betød valget af opgravningsmetoder, at Ebeltoft Kommune sparede ca. 70 % på budgettet.
Vi renoverede i alt 80 stikledninger ved hjælp af Aarsleff Hatprofil. Af de 80 stikledninger havde 40 en gennemsnitslængde på 3 m, mens de sidste 40 var mindre stikledninger.
|