Dobbeltbrønde i Odense
Aarsleff Rørteknik arbejdede i perioden 2002-2009 tæt sammen med Odense Vandselskab as omkring et større fornyelsesprojekt med fokus på dobbeltbrønde. I alt renoverede vi ca. 100 dobbeltbrønde. Projektet bestod af en række delprojekter i forskellige dele af byen. Et eksempel på et delprojekt var området omkring Steffensvej i bydelen Pårup. Dette delprojekt alene omfattede renovering af 13 dobbeltbrønde, fornyelse af ca. 850 m ø200 mm spildevandsledning og 55 spildevandsstikledninger ved hjælp af Aarsleff Strømpeforing.
Frem til 2001 havde Odense Vandselskab as gennem flere år oplevet en del problemer med dobbeltbrønde. Problemerne bestod blandt andet i indsivning og overlækning af vand fra regnvand til spildevand, samt i mellemdæksler, der havde hævet sig. Alt i alt betød det en sammenslutning af regn- og spildevand.
Odense Vandselskab as og Aarsleff Rørteknik havde i tæt samarbejde udarbejdet en omfattende plan for det samlede projekt, som havde følgende hovedtræk:
- Ophugning af brøndbund i regnvandsdel
- Forundersøgelse, registrering / indikation og opmåling af spildevandsstik
- Fornyelse af spildevandsledninger med Aarsleff Strømpeforing
- Sanering af ca. 300 spildevandsstikledninger
- Renovering af ca. 100 brønde med DS banketter, mellemdæk og ø425 mm opføringsrør
- Eventuel sløjfning af mellembrønde
- Udbedring af eventuelle fejlkoblinger
Et af resultaterne af vores arbejde var en reduktion af fremmed vand på helt op på 90 %, hvilket reducerede belastningen på spildevandssystemet betragteligt.
|