Industri

Aarsleff Rørteknik gennemfører hvert år et stigende antal fornyelsesprojekter i både offentlige og private virksomheder. 
Vi anvender de nyeste og mest effektive teknologier inden for opgravningsfri fornyelse. Teknologier, som vi i mange tilfælde selv har udviklet, og som betyder, at vi i dag kan gennemføre selv meget komplekse fornyelsesprojekter uden væsentlige driftsforstyrrelser.

Netop vores fokus på minimering af driftsstyrelser er en af de væsentligste årsager til en stigende efterspørgsel fra mange forskellige typer af virksomheder i både ind- og udland.
Et fornyelsesprojekt i en virksomhed finder altid sted i et meget tæt samarbejde med den pågældende virksomhed. Udgangspunktet for alle fornyelsesprojekter er en grundig tv-inspektion, som dokumenterer et ledningssystems nøjagtige tilstand.

Det er kendetegnende for mange virksomheder, at de ofte udvider, bygger om og skifter til nye produktionsmetoder. Det stiller naturligvis store krav til vores organisation, teknikker og metoder. Det er således vigtigt, at vores medarbejdere kan sætte sig ind i den enkelte virksomheds situation for derigennem at kunne vælge den optimale fornyelsesmetode og det optimale tidspunkt for arbejdets gennemførelse. I mange tilfælde er det rigtige tidspunkt om natten, hvor mange produktionsapparater ikke kører.

Vi møder især i ældre erhvervsbyggeri yderst komplicerede ledningssystemer, hvilket blandt andet betyder, at vi skal være i stand til at arbejde under selv meget vanskelige adgangsforhold. Derfor har vi udviklet specialanlæg, som vi kan anvende under selv meget ekstreme forhold.


For mere information

Rørteknik salg

+45 8744 2222
rortekniksalg@aarsleffpipe.com