Ny partneringaftale i Århus
Aarsleff Rørteknik underskrev den 22. september 2009 en omfattende partneringaftale med Århus Kommune, Vand og Spildevand. Aftalen omfatter opgravningsfri fornyelse af kloakledninger i hele kommunen.
Kontrakten løber fra 1. januar 2010 og frem til 31. december 2015. Der er tale om en kontrakt til en samlet værdi af ca. 20 millioner kroner om året. Der er naturligvis en lang række opgaver involveret i en aftale af denne størrelsesorden. Vi skal eksempelvis gennemføre tv-inspektioner, analysere opgaver og selvfølgelig installere blandt andet Aarsleff Strømpeforing.
Hos Aarsleff Rørteknik er vi naturligvis både glade for og stolte over, at Århus Kommune endnu en gang har valgt os til at indgå som partner i et tæt og omfattende partneringsamarbejde. Vi har stor erfaring med partnering som samarbejdsform. Faktisk ligger den indgåede kontrakt i direkte forlængelse af et partneringsamarbejde, som vi indledte med Århus Kommune tilbage i 2006, og som vi afslutter 31. december 2009.
Århus Kommune sendte opgaven i udbud i maj 2009. Vi afleverede vores tilbud i slutningen af juni, og efter positive forhandlinger kunne vi så underskrive kontrakten i september.
Når vi indgår i et partneringsamarbejde, oplever vi, at vi sammen med de andre partnere løbende udvikler såvel det fælles projekt som partnerne enkeltvis i positiv retning. Det er meget inspirerende for alle involverede at være en del af et partneringsamarbejde, hvor vi alle arbejder med udgangspunkt i fælles og klart definerede visioner, mål og strategier. Det er præcis det, der gør arbejdet nemmere, når vi skal udføre det.
|