Hvad siger borgerne? 

Aarsleff Rørteknik har gode erfaringer med partnering som samarbejdsform. Partnering bygger bl.a. på en grundlæggende idé om at skabe et åbent samarbejde præget af tillid og dialog mellem de involverede virksomheder.
 
Et af de partneringsamarbejder, som vi i øjeblikket er en del af, er det såkaldte No-Dig Partnerskab, hvor de andre partnere er Århus Vand A/S (bygherre) og EnVidan A/S (rådgiver). Der er tale om et delpartnerskab, der løber i perioden 2010-2015. Delpartnerskabet er en det af et overordnet kloaksaneringspartnerskab med Århus Vand A/S som bygherre.
 
I No-Dig Partnerskabet er der – akkurat som det overordnede partnerskab – opstillet præcise mål for økonomisk effektivitet, borgertilfredshed, kvalitet, samarbejde samt miljø og energi (reduktion af CO2-udslip). Vi gennemfører målinger i forhold til alle mål. Disse målinger udgør, med undtagelse af samarbejdsmålingerne, en vigtig del af partnerskabets incitamentsmodel. Vi bliver altså belønnet økonomisk, hvis partnerskabet klarer sig godt i målingerne.
 
Interviews af berørte borgere
No-Dig Partnerskabet gennemførte i løbet af 2010 et større fornyelsesprojekt i to villakvarterer i Egå. Efterhånden som projektet skred frem modtog de berørte borgere et spørgeskema, hvor de blev bedt om at vurdere en række forhold omkring vores arbejde. Spørgeskemaet var udarbejdet omkring to overordnede temaer: ”Information om arbejdet” og ”Arbejdets konsekvenser for din hverdag”. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen var meget positivt for partnerskabet. Borgerne udtrykte stor tilfredshed generelt.
 
I No-Dig-partnerskabet er der et ønske om konstant at søge forbedringer – også i forhold til borgertilfredshed og måden, hvorpå man arbejder med måling af borgertilfredshed. Derfor blev det besluttet at gennemføre en interviewundersøgelse blandt 20 tilfældigt udvalgte borgere i de to berørte områder i Egå. De overordnede mål med undersøgelsen var bl.a.:
 
·         at få indsigt i borgernes oplevelse af det arbejde, No-Dig-partnerskabet har gennemført
·         at få sat ord på positive og negative elementer i forbindelse med arbejdet
 
Interviewundersøgelsen blev gennemført i september og november 2010. Resultatet var meget positivt. For det første var borgerne meget tilfredse med den måde, hvorpå arbejdet var blevet gennemført. For det andet gav undersøgelsen os konkret viden, som vi kan anvende fremadrettet.
 
 
Et meget positivt resultat
”Hvordan klarede vi det”, sådan lød det første spørgsmål til de 20 borgere. Svarene var med en enkelt undtagelse endog meget positive. Set med Aarsleff Rørtekniks øjne var det især positivt, at de kolleger som gennemførte arbejdet fik pæne ord med på vejen, hvilket bl.a. blev udtrykt således: ”man kan få en snak, når man går en tur med sin hund”. De blev opfattet som professionelle og dygtige, men samtidig også flinke og hjælpsomme. En af borgerne udtrykte det på denne måde: ”De arbejder, mens de snakker. De spilder ikke tiden”. Flere borgerne havde faktisk en del kontakt med vores kolleger i løbet af projektet, hvilket ikke mindst skyldtes en stor portion nysgerrighed i forhold til strømpeforingsteknikken – og så naturligvis, at det nu og da var nødvendigt at flytte en lastbil, så campingvogne og biler kunne komme forbi.
 
 
Hvad har vi lært?
De 20 interviews har givet No-Dig Partnerskabet indsigt i, hvad borgerne lægger vægt på, når vi arbejder. En del af den viden, vi indsamlede via interviewene, havde vi i princippet allerede fra spørgeskemaundersøgelsen, men med interviewene har vi fået sat ord på, hvad der ligger bag resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Vi er med andre ord nået et spadestik dybere i vores forståelse af de mennesker, hvis dagligdag vi griber ind i.
 
En oversigt over de væsentligste resultater - i  tilfældig rækkefølge - ser således ud:
 
1.       Folkene i marken er ambassadører og skal være klædt på til opgaven med at besvare spørgsmål fra borgerne.
2.       Borgerne er godt klar over, hvilke konsekvenser det havde haft for dagligdagen, hvis man havde valgt at grave de beskadigede ledninger op. Som en enkelt borger udtrykte det: ”Det her er da nemmere og sikkert også billigere”.
3.       Borgerne sætter meget stor pris på at få præcise informationer, ikke mindst i forhold til hvornår og hvor længe, vi arbejder. Det er bl.a. vigtigt at fortælle, hvorfor lastbilerne vender tilbage flere gange i løbet af en forholdsvis lang periode.
4.       Der var naturligvis været negative oplevelser, i form af eksempelvis larm og store lastbiler, forbundet med arbejdet. Men borgerne er så realistiske, at de godt ved, at denne type arbejde har nogle konsekvenser og gener - og det både forstår og accepterer de.
5.       Stor nysgerrighed i forhold til strømpeforingsteknikken.
6.       Når man kommunikerer med borgerne, er det vigtigt ikke at lægge skjul på, at der er gener, men at man gør, hvad man kan for at minimere dem. Borgerne ved godt, at store lastbiler på eksempelvis en smal villavej har visse konsekvenser for dagligdagen.
7.       Borgerne sætter stor pris på at blive hørt.
8.       Det er en god idé at benytte grundejerforeningsmøder og lignende i informationsarbejdet.
 
Alt i alt, så har det ifølge borgerne i de to villakvarterer været muligt at have en normal dagligdag, mens arbejdet stod på.