Overpumpning

Aarsleff Rørteknik har siden, at vi gennemførte den første opgravningsfri fornyelse af en ledning i Holstebro i 1979, konstant udviklet nye produkter, metoder og teknologier. Vi har således har udviklet kendte produkter som Aarsleff Hatprofil og Aarsleff Strømpeforing. Som førende på området har vi hele tiden fokus på at udvikle alle de mange specialområder, som tilsammen udgør en opgravningsfri fornyelsesproces. Et af disse specialområder er overpumpning.

Vi er eksperter i overpumpning og kan i dag etablere overpumping ved alle fornyelsesprojekter, uanset størrelse. Cirka halvdelen af de fornyelseprojekter, som vi gennemfører i dag, kræver, at vi etablerer overpumpning. Etablering af overpumpning er en vigtig del af en fornyelsesproces, da det skaber ideelle arbejdsforhold for såvel vores medarbejdere som for vores højteknologiske udstyr. Overpumpning er dermed et vigtigt element i forhold til vores mål om altid at gennemføre opgaver på et meget højt kvalitetsniveau samtidig med at vi har stor fokus på sikkerhed og økonomi.

Store ledninger udgør naturligvis en særlig udfordring. Ved store ledninger er afpropning kun sjældent en reel mulighed. Derfor står vi ofte over for at skulle pumpe endog meget store mængder vand over lange strækninger. Og eksempelvis over veje og parkeringspladser eller gennem bygninger. I rigtig mange tilfælde er vores kompetencer og avancerede pumpeudstyr den direkte årsag til, at store fornyelsesprojekter kan gennemføres med minimale gener for trafik, beboere og virksomheder. Vi leder ganske enkelt vandet ad den vej, hvor det generer omgivelserne mindst.


Kontakt os

Rørteknik salg

+45 8744 2222
rortekniksalg@aarsleffpipe.com