Hovedledninger

Aarsleff Rørteknik har i over 30 år arbejdet med opgravningsfri fornyelse af ledningssystemer. Store og små. Vi råder i dag over den nyeste teknologi på området. En teknologi, som vi i høj grad selv har udviklet på vores eget højteknologiske laboratorium og ved hjælp af de erfaringer, vi har gjort os gennem fornyelsesprojekter i ind- og udland.

Aarsleff Rørtekniks metoder til opgravningsfri fornyelse af eksempelvis hovedledninger er markedets mest effektive. Vores metoder og anlæg er så avancerede og fleksible, at vi i langt de fleste tilfælde helt undgår opgravning. Vi kan forny selv meget lange ledningsstræk i én arbejdsgang uden at skulle opgrave eksempelvis haver og veje. Med vores metoder kan vi gennemføre fornyelsesprojekter hurtigt og med minimale gener for beboere, erhvervsdrivende og trafik. Der er klare økonomiske fordele forbundet med at anvende opgravningsfri metoder frem for traditionelle metoder.

Uanset omfanget af et fornyelsesprojekt, som omfatter hovedledninger, så indleder vi arbejdet med en grundig planlægningsfase, hvor vi eksempelvis gennemfører tv-inspektioner af de pågældende ledningssystemer. Desuden indhenter vi informationer fra relevante myndigheder og de ofte mange samarbejdspartnere i et større projekt. Vi udarbejder altid en fornyelsesplan, som angiver, hvad der skal ske på kort sigt, men indtænker samtidig også det lange perspektiv, således vores kunder blandt andet kender de økonomiske konsekvenser på både kort og langt sigt.

Vi er medlem af Kontrolordningen for ledningsrenovering. Det betyder, at Aarsleff Strømpeforing opfylder kravene til deklaration, kontrol af både korttids- og langtidsegenskaber og løbende test af installationer.


Kontakt os

Rørteknik salg

+45 8744 2222
rortekniksalg@aarsleffpipe.com

Reference