Brøndannullering
Aarsleff Rørteknik har stor erfaring i at annullere brønde, som ikke længere er i brug, eksempelvis som et resultat af omlægning af et større ledningsnet. Det er en god idé at annullere ubrugte brønde, da det giver besparelser i forhold til fremtidig fornyelse og vedligeholdelse. Vi har gennem årene udviklet særlige metoder til effektiv brøndannullering af selv svært tilgængelige brønde. Og vi kan i dag annullere alle typer brønde effektivt.
Vi tager alle beslutninger omkring både inspektion, renovering og annullering af brønde på baggrund af et grundigt forarbejde, hvor vi blandt andet anvender tv-inspektion til registrering og dokumentation af de aktuelle brønde og ledningsstræks præcise tilstand. Vores avancerede tv-biler og specialuddannede operatører sikrer altid et solidt beslutningsgrundlag. For Aarsleff Rørteknik er dette forarbejde altafgørende. Kun med den rigtige viden kan vi og vores samarbejdspartnere vælge de rigtige løsninger, såvel økonomisk, metodemæssigt og miljømæssigt.
Brøndannullering er en vigtig del af Aarsleff Rørtekniks opgravningsfri produktsortiment, og Aarsleff Strømpeforing er en integreret del af vores metoder til brøndannullering.
Aarsleff Strømpeforing består af syrefast polyesterfiber imprægneret med harpiks. Vi fremstiller strømpeforingen i alle længder og i godstykkelser fra 3 mm til 50 mm. Vi kan skræddersy Aarsleff Strømpeforinger, således at eksempelvis hovedledninger med forskellige dimensioner kan fornyes i én arbejdsgang. Fleksibilitet har været nøgleord gennem de mange år, hvor vi har arbejdet med udviklingen af avancerede opgravningsfri metoder. Eksempelvis anvender vi Aarsleff Strømpeforing til fornyelse af køkkenfaldstammer, ventilationsskakte, hovedledninger og til annullering af brønde.
|