Toiletfaldstammer
I stadig flere ældre bygninger, herunder mange beboelsesejendomme, er toiletfaldstammerne i dårlig stand. Det betyder lugtgener på grund af eksempelvis utætheder ved afgreninger, manglende udluftning af toiletfaldstammerne over taget eller skjulte vakuumventiler, som ikke fungerer korrekt.
Tidligere betød fornyelse af en bygnings toiletfaldstammer mange gener for beboere og brugere, og ikke mindst store omkostninger, da et fornyelsesprojekt typisk indebar omfattende nedbrydning af vægge og installationer. Aarsleff Rørteknik har gennem årene udviklet en række produkter og teknikker til indvendig fornyelse af lodrette faldstammer, herunder toiletfaldstammer. I samarbejde med vores datterselskaber har vi blandt andet udviklet en ny teknik til tætning af overgange mellem lodrette faldstammer og vandrette sideafgreninger. I dag er vi i stand til at reducere såvel gener som omkostninger betragteligt i forhold til traditionel udskiftning. Dette skyldes ikke mindst, at vores teknikker reducerer behovet for nedbrydning og ophugning betragteligt.
Det er en kompliceret opgave at forny toiletfaldstammer. Det kræver specialviden, erfaring og den nyeste teknologi. Toiletfaldstammer løber ofte inde i mure og er derfor svære at komme til. Af erfaring ved vi også, at de ændringer og ombygninger, som de fleste bygninger gennemgår med tiden, i mange tilfælde bidrager til at øge kompleksiteten i forhold til at komme frem til de utætte toiletfaldstammer.
Aarsleff Rørteknik har gennem årene gennemført et stort antal fornyelsesprojekter, som omfattede faldstammer. Både store og små projekter. Nogle projekter gennemfører vi på egen hånd, andre involverer en række samarbejdspartnere og underleverandører på én gang.
|