Rammeaftaler
Aarsleff Rørteknik har stor erfaring med at arbejde ud fra rammeaftaler med kommuner og virksomheder i hele landet. Vi indgår gerne i rammeaftaler med faste enhedspriser for løbende opgaver og med en fast projektledelse. Vi sikrer således den bedste pris på den enkelte opgave og lokalkendskab gennem hele aftalens forløb.
Der er en række fordele forbundet med at indgå rammeaftaler i forbindelse med meget store fornyelsesprojekter. For det første betyder et længerevarende samarbejde i langt de fleste tilfælde, at samarbejdspartnerne i fællesskab udvikler nye metoder og teknikker til optimering af det pågældende fornyelsesprojekt. For det andet sikrer en rammeaftale, at erfaringer fra de indledende faser af et samarbejde integreres i efterfølgende faser. For det tredje er det en stor fordel ved rammeaftaler, at byggeherre kender økonomien på de enkelte etaper og opgaver på forhånd. Det gør det lettere at planlægge på langt sigt.
Ved en rammeaftale er alle generelle vilkår indeholdt i de faste enhedspriser for opgaver af samme karakter. Vi aftaler altid ensartede procedurer for alle opgavers gennemførelse, arbejdets organisering og ikke mindst for alle relevante kvalitets- og kontrolforanstaltninger.
For Aarsleff Rørteknik er god planlægning en af nøglerne til høj kvalitet, god økonomi og minimale gener for beboere, erhvervsdrivende og trafikanter. Derfor udarbejder vi altid en meget detaljeret saneringsplan opdelt i etaper. For hver enkelt etape udarbejder vi en særskilt, skriftlig aftale baseret på vores tilbud og en accept fra bygherre.
|