Miljø

Høje krav til miljø og arbejdsmiljø går som en rød tråd gennem alle aktiviteter hos Aarsleff Rørteknik. Vi er meget bevidste om betydningen af at have fokus på såvel miljø som arbejdsmiljø på både kort og langt sigt. Det er den eneste fornuftige indstilling, hvis vi ønsker at bevare den verden, vi lever i, og hvis vi ønsker at skabe en god og sund arbejdsplads for alle medarbejdere.

Vi betragter vores ydelser som et sammenhængende hele, hvor kvalitetsudvikling og anvendelse af nye teknologier sikrer en konstant forbedring af vores miljøpåvirkning, energiforbrug og CO2-belastning.

Vi bruger store ressourcer på at udvikle nye miljøvenlige produkter, teknikker og arbejdsprocesser. Blandt andet ved at fokusere målrettet på udvikling af produkter, der gør det muligt for os at nedbringe den tid, det tager at forny forskellige typer af ledningssystemer.

Vi har gennem flere år udviklet avancerede kvalitets- og miljøstyringssystemer, som vi vedligeholder på vores intranet. På den måde sikrer vi forankring i hele vores organisation.

Med hensyn til miljøstyring er vi certificeret inden for DS/EN ISO1401. Denne certificering omfatter produktudvikling, fabrikation, laboratorieanalyse og logistik for opgravningsfri ledningsfornyelse.

Som en vigtig del af vores miljøarbejde udarbejder vi hvert år et Grønt Regnskab. Dette sker i form af en miljøredegørelse hvor energiforbrug, råvareforbrug og affaldsmængder styres og kontrolleres. Vi opstiller hvert år nye mål til det fortsatte arbejde med at forbedre miljø- og arbejdsmiljøforhold.

Aarsleff Rørteknik vedtog i 2008 en vidtrækkende arbejdsmiljøpolitik, som indeholder ekstraordinære tiltag til opretholdelse af et sikkert og sundt arbejdsmiljø.


For mere information

Rørteknik salg

+45 8744 2222
rortekniksalg@aarsleffpipe.com