Fornyelsesplaner
Hos Aarsleff Rørteknik tænker vi langsigtet. Uanset hvilken fornyelsesopgave, vi står overfor, så starter vi med at udarbejde en tilstandsvurdering baseret på tv-inspektioner af det defekte ledningssystem. På baggrund af tilstandsvurderingen udarbejder vi i tæt dialog med hver enkelt kunde en detaljeret fornyelsesplan, som identificerer mangler og indsatsområder samt angiver prioriteringer i forhold til det givne ledningssystem.
En fornyelsesplan har særlig fokus på følgende punkter:
- Fornyelsen og udførelsen skal påvirke det omgivende miljø mindst muligt
- Fornyelsen skal have bedst mulig totaløkonomi
- Fornyelsesplanen skal løbende tilpasses de aktuelle behov og muligheder
- Alle kunder skal have en god og tilstrækkelig service
Netop det tætte samarbejde omkring en fornyelsesplan er hjørnestenen i forhold til at opnå det bedste resultat på langt sigt. For os er selve processen og samarbejdet altid vigtige parametre, når vi fornyer ledningssystemer. Det samme er vores konstante fokusering på at tilbyde løsninger, der er økonomisk attraktive.
Det kræver særlige kompetencer at udarbejde den optimale fornyelsesplan. Disse kompetencer har vi brugt mange år og store ressourcer på at udvikle. Vi ved eksempelvis, hvor vigtigt det er altid at tage størst muligt hensyn til de mennesker, der påvirkes af en fornyelsesproces. Vi ved også, hvor vigtigt det er for en virksomhed at undgå driftsstop og -forstyrrelser.
Arbejdet med at udarbejde og gennemføre en fornyelsesplan er meget kompliceret og berører alle væsentlige punkter i forhold til en forestående opgave. Derfor er en fornyelsesplan et særdeles vigtigt værktøj for vores kunder.
|